Skelagergårdene består af 6 gårdbebyggelser med hver deres gårdrum, hvor der plads til fællesskab og leg for børnene.
Arkitekten bag byggeriet er Jacob Blegvad.
Der er 393 lejemål og fra flere af lejemålene kan du se ud til Frejlev, Hasseris Enge og Limfjorden.
Skelagergårdene er på flere måder et sted præget af udsyn og menneskelig mangfoldighed. Vi er generelt karakteriseret ved fællesskab og godt naboskab. Noget man bemærker, hvis man kigger forbi den selvbestaltede Facebookside, hvor der handles, bortgives, hjælpes og støttes og debatteres om stort og småt. Når det er sagt er graden af nabo- og fællesskab, noget man selv vælger, i Skelagergårdene der nemlig også plads til bare at være sig selv.
Skelagergårdene ligger attraktivt midt imellem Skalborg og det charmerende Gl. Hasseris, hvor vi er blot 2 km. fra City Syd og 1,5 km fra Hasseris Bymidte med et varieret udvalg af special- og dagligvarebutikker. Derudover kan du være inde i Aalborg Centrum på under 20 minutter på cykel.
Der er ligledes gode busforbindelser til både City Syd ved Aalborg Storcenter, Aalborg midt og opland, Nibe, Løgstør og Storvorde.
Som nærmeste nabo har vi Mulighedernes Park, hvor der er store grønne arealer, skaterbane, BMX-bane, hundepark til både hvalper og voksne hunde, dragelegeplads med labyrint, frugthave, forskellige skulptursten og mm. Se mere under Mulighedernes Park